De fleste har sikkert nydt at se de sjove tv-afsnit med Emil fra Lønneberg. Det afsnit, hvor han skulle trække køkkenpigen Lines tand ud, gjorde særligt stort indtryk på mig. Jeg ville være ligesom Emil og også lege tandlæge. Lyngby fik dermed sin egen lille, irriterende udgave af Emil fra Lønneberg. Og det var mig.

Jeg kan godt se nu, at det ikke var særligt sødt af mig at ville trække min lillesøsters tand ud. Især fordi den slet ikke sad løs. Faktisk sad den ret fast. Det problem havde Emil ikke, så jeg måtte selv finde på måder at få tanden ud på.

Min søster kan godt selv huske nogle af gangene, jeg ville lege tandlæge. Lyngby og rigtig mange af naboerne kunne høre, når hun skreg i vilden sky. Bare fordi jeg prøvede med min fars knibtang og en skruetrækker at få en af hendes tænder ud. Naboerne opdagede derfor hurtigt, hvad jeg lavede, og min fremtidige karriere som Lyngby tandlæge var slut, allerede inden den begyndte.

Lyngby tandlæge værdsatte mig ikke

Ligesom Emil fra Lønneberg blev mine store indsatser aldrig rigtig værdsat. Jeg holdt derfor op med at eksperimentere som tandlæge. Lyngby fik dog engang brug for en rigtig dygtig tandlæge – til mig, denne gang. Jeg faldt nemlig ned fra taget af min mosters hus og brækkede kæben og fire tænder.

I tiden efter fik jeg virkelig min lyst styret med hensyn til at gå til tandlæge. Jeg skulle til behandlinger så mange gange, at jeg besluttede aldrig at blive tandlæge. Lyngby gik dermed glip af en stor tandudtrækker-ekspertise.

Hos Lyngby tandlæge blev de efterhånden lidt trætte af mig. Jeg kunne se det i deres ansigter, ligesom Emil fra Lønnebergs far også så lidt træt ud i fjæset, når han var allermest kreativ og initiativrig. De der Lyngby tandlæger kunne åbenbart ikke tåle lidt konstruktiv kritik efterfulgt af nye, spændende idéer til tandudtrækning, når de kom fra en 13-årig knægt. Læs meget mer her om Lyngby tandlæger : www.charlottenlundtandlaegerne.dk